Kasper Nielsen er 55 år og arbejder som døgnmedarbejder på Hvidovre Udslusningsfængsel, hvor han siden 2014 også har været valgt som tillidsrepræsentant. Han er uddannet socialpædagog, har læst kriminologi på Københavns Universitet og er desuden udlært murersvend, hvilket tilsammen giver ham et bredt blik for både faglighed, praksis og vilkår på arbejdspladsen. Derudover sidder han i LSU (det lokale samarbejdsudvalg) som repræsentant for Fagforeningen Civile i Danmarks Fængsler.
Erfaring fra en organisation i forandring
Som tillidsrepræsentant har Kasper Nielsen stået midt i markante organisatoriske forandringer. Han har oplevet perioder med et stærkt udfordret samarbejde mellem medarbejdere og ledelse og har været med til at vende udviklingen gennem vedholdende dialog og klare aftaler.
“Jeg har været tillidsrepræsentant både i en længere periode med et stærkt udfordret samarbejde under tidligere ledelse og efterfølgende i forbindelse med ny ledelse,” siger han og peger på, at erfaringerne har givet ham en dybere forståelse for, hvordan arbejdsmiljø og samarbejde kan styrkes over tid.
Fra hver sin ø til fælles retning
Et centralt motiv for at være grupperepræsentant er ønsket om at samle kollegerne på tværs af udslusningsfængslerne. Ifølge Kasper Nielsen har der i mange år manglet et tæt samarbejde, også mellem tillidsrepræsentanterne.
“Parallelt hermed er det min klare opfattelse, at vi i alt for mange år har stået på hver vores ø,” forklarer han. Derfor har han været med til at opbygge et tættere TR-samarbejde i Østdanmark mellem flere institutioner, et arbejde han gerne vil udvide til hele landet.
Ensartede vilkår og gennemsigtighed
For Kasper Nielsen handler rollen som grupperepræsentant om at skabe mere retfærdighed og klarhed for kollegerne. Selvom udslusningsfængslerne er underlagt de samme statslige arbejdstidsregler, bliver de i praksis administreret forskelligt.
“Efter min opfattelse skal en grupperepræsentant bidrage til større ensartethed, gennemsigtighed og retfærdighed,” siger han.
Erfaringerne fra Hvidovre har vist ham, at vedholdenhed og dialog kan gøre en reel forskel, også når udgangspunktet er vanskeligt.
Ambitionen er klar: et stærkere, mere formaliseret samarbejde, hvor erfaringsudveksling om løn- og arbejdsforhold bliver en fælles styrke for alle kolleger i udslusningsfængslerne.
